
Nyd en minizoo sammen med dine børn
Hvis du skulle være i tvivl, en minizoo er ikke et dukkehus for dyrefigurer. En minizoo er en zoologisk have der er skræddersyet til mindre børn. Ofte bruger man også mini-dyr i en minizoo. Det vil sige, dværgracer af alle mulige dyrearter.
Størrelse betyder meget for små børn. Prøv at tænk dig ind i et lille barns dagligdag, i en verden der er domineret af voksne: For en lille stump på under en meter kropslængde er vi voksne sande kæmper. Nu domineres dit udsyn til verden af lange og tykke søjleben. Kun når du løfter hovedet for at kigge opad, kan du se de store kroppe i deres helhed. Og så råber de også! Dine sarte ører kan næsten ikke tåle alt det larm kæmperne producerer.
De få kæmper som du har tillid til, mor, far, og et par andre, de er jo ok. Men alt de andre er simpelthen skræmmende.
En god oplevelse er en oplevelse i børnehøjde
Nu forestil dig, at du møder en voksen bøffel, en elefant eller tiger. De er endnu større end de voksne! Og det skulle være sjovt? Og så brøler de endnu højere og stinker endnu mere også. Nej tak, tag du bare i zoologisk have, uden mig.
Men en minizoo er noget helt andet. Det er simpelthen en fantastisk oplevelse i børnehøjde. Der kan dine unger møde søde og fredelige dyr, de faktisk kan se ned på! De lugter måske også en del, men de er ellers søde, små, og støjer heller ikke så meget.
Minizoos er blevet meget populære
Det er svært at sige, hvor og hvornår de første minizoos har mødt verden. På et eller andet tidspunkt har nogen tænkt lidt mere pædagogisk og har sat sig ind i børns verden. Og sådan er minizoos formentligt kommet til.
Ideen har i hvert fald begyndt at sprede sig i løbet af 1980’erne. I dag har alle oplevelsesparker en minizoo. Også de fleste zoologiske haver har en sektion med små søde dyr til små søde mennesker. Særdeles populært er de afdelinger hvor børn kan gå ind og kæle med dyrene. Det er typisk dværggeder, kaniner, høns, mini-grise. Det er fredelige dyr der heller ikke laver skræmmende lyde, som er bedst egnet til små mennesker.
Et godt sted hvor selvtilliden kan trives
De fleste børn er sky og også lidt bange, når de for første gang begår sig i en minizoo. Det er helt normalt. Derfor skal du ikke insistere at de går der ind alene. Lad dem gemme sig bag dine bukseben. De har brug for noget trygt at holde fast i.
Bare lade tingene tage deres løb. Dyrene i en minizoo er nøje udvalgte for deres fredelighed. De er også kontaktsøgende og nysgerrige, ligesom børn også er det. Når dit barn ser at andre børn er afslappet, og at dyrene også er det, vil de hurtigt miste deres angst og usikkerhed. Denne proces er meget vigtigt, fordi den hjælper med at udvikle barnets selvtillid.
