Nybagte forældre

Nybagte forældre

21. december 2013 1 Af Kasper

Som nybagt forælder er man ofte bange for at gøre en masse ting forkert, og man forsøger hele tiden at være så perfekt som overhovedet muligt. Det kan dog være en enorm opgave, og det fleste må da også lære, at man ikke kan gøre alt til topkarakter – og at nogle ting bare er uden for ens egen kontrol. En af de ting man dog kan gøre, når man skal være forælder, er at undersøge hvilket babyudstyr man har behov for, og hvilket babyudstyr der er det bedste. For at spare dig for lidt tid, så kan du i dette indlæg læse om det at bruge sutteflaske, og hvordan du finder den rigtige babyalarm.

For nogle kvinder er sutteflasken en nødløsning, fordi de ikke selv kan amme. Det kan derfor virke som et nederlag for nogle, men denne opfattelse deler jeg ikke. Sutteflasken er nogle gange den eneste løsning – og det er der som udgangspunkt intet galt. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal bruge sutteflaske?

Når man anvender en sutteflaske, er det som erstatning for at amme – men det skal stadigvæk være en behagelig oplevelse for dig og barnet. Ifølge sundhedsplejersker er det meget vigtigt, at du fortsat giver barnet samme oplevelse, som hvis du ammede normalt. Det betyder altså masser af nærhed, øjenkontakt og snakkeri. Det kommer dog helt naturligt for langt de fleste, og sikkert også dig. Hvis du vil vide mere om dét at bruge sutteflaske, kan du altid få vejledning på dit lokale sygehus eller via online brevkasser.

Valg af babyalarm

Når din baby har fået mad – så skal det som regel sove. Og den nemmeste måde at føle sig tryg på, når babyen sover, er at anvende en babyalarm. Det er ikke nogen absolut nødvendighed, men det kan gøre livet lettere for dig. I nedenstående følger nogle lette tips til at finde en god babyalarm som Neonate, Nova eller Philips som bl.a. forhandles hos Babytorvet.dk

1)      Vær opmærksom på babyalarmens rækkevidde. Du vil helst have en babyalarm med en god rækkevidde, da det tillader dig mest mulig frihed.

2)      Vælg en babyalarm, der ikke oplever forstyrrelser fra andre frekvenser. Det betyder nemlig, at du ikke modtager grædende signaler fra en babyalarm, der slet ikke er din.

3)      Vær opmærksom på om den valgte babyalarm giver lyd fra sig, når batteriet er lavt. Såfremt babyalarmen går ud, har den ikke nogen funktion – og det kan give dig en unødvendig bekymring.

Har du andre gode råd til nybagte forældre, så efterlad endelig en kommentar.

Disclaimer