
Foråret har ramt os
Ja, så tør jeg egentlig godt annoncere det: Foråret har ramt os – lige midt på og hårdt. Selv om der faktisk kom en lille smule sne i går, vil jeg godt vove den påstand, at det var det! Nu er det slut med sne og kulde og foråret bryder igennem. Jeg ved godt, at jeg drager min konklusion på et tyndt grundlag. Men vi er altså ved at være en tredjedel inde i april måned, så nu må det altså være forårets tur til at herske.
Og jeg er klar! Sidste weekend var jeg ude at købe mig en ny plæneklipper. Det krævede lang tids undersøgelse og voldte mig adskillige hovedbrud inden jeg fik besluttet, hvilken model det skulle være. Og når jeg siger, at ”jeg var ude at købe den”, så er det sådan lidt en sandhed med modifikationer. For jeg bestilte den faktisk på nettet. Jeg brugte gennemgangen på den her side http://plaeneklipper.net/ til at finde ud af hvilken græsslåmaskine jeg skulle købe. Og så var det egentlig bare at klikke sig videre til produkterne og bestille den model jeg havde fundet frem til. Det endte med at blive en ”model med det hele”. Sådan en selvkørende svend med både elstart og opsamler. Så kan det vist ikke blive meget bedre. Det regner jeg i hvert fald ikke med. Det gik rimelig nemt med hele bestillingen og der gik heller ikke mere end to dage før fragtfirmaet holdt ude på vejen med min nye plæneklipper.
Jeg har ikke fået pakket maskinen ud endnu. Men det skal jeg snart klare, lige så straks det er vejr til at komme ud at køre med den. Jeg mangler også lige en fyldt dunk med benzin. Men mon ikke den lokale tankstation kan være behjælpelige med at løse det problem? Ja, og så er der selvfølgelig lige en ting mere. Jeg synes ikke rigtig, at mit græs er begyndt at gro så meget endnu, at det overhovedet trænger til at blive slået. Men det er et mindre problem. Det skal nok blive løst!
Nå, mens jeg venter på at græssæsonen starter, har jeg fundet den her side på nettet over gratis webhoteller. Den vil jeg tage et nærmere kig på. For jeg går nemlig med planer om, at få lavet mig min helt egen hjemmeside. Og så skal jeg jo have fundet et sted, at have sådan en liggende. Jeg har også været i gang med at finde ud af, hvilket hjemmeside system jeg skal bruge. Det må ikke være alt for svært at finde ud af. For computer nørd det er jeg altså ikke. Det jeg har fundet ud af, er at jeg skal bruge et såkaldt CMS system, hvor man kan sidde og lave sin hjemmeside direkte i sin web browser. Jeg kan se, at mange på nettet anbefaler et system som hedder WordPress. Det er gratis og så er der mange ekstra udvidelsesmuligheder til det. Og bedst af alt er, at der er et stort support forum, hvor jeg kan hente hjælp, hvis det kniber. Jeg glæder mig også til at komme i gang med den opgave.
