Dansk-fransk tøjkombination

Dansk-fransk tøjkombination

10. august 2014 0 Af Kasper

Den danske modescene har aldrig været mere levende og omskiftelig end den er nu. Der er kommet en masse nye tøjmærker til, og der er sikkert endnu flere på vej. Det er en god kombination af unge ildsjæle og driftige iværksættere, der har sat gang i en masse spændende initiativer indenfor herremoden. Det er givetvis ikke alle de nye tøjmærker, der overlever – men jeg synes det er forfriskende, at der bliver skabt lidt konkurrence til de mere etablerede tøjmærker.

Et af de nye mærker, der er trådt ind på den store scene, er danske Mêtropes De Même. Selvom navnet klinger noget fransk, så er det et dansk tøjmærke, der indtil videre har haft stor succes herhjemme. Mêtropes De Même laver lækkert modetøj til mænd, der formår at opdatere de gamle klassikere som kasketten, sweatshirten og baseballtrøjen. Jeg fik øjnene op for Mêtropes De Même for noget tid siden, og jo mere jeg ser til deres kollektion, jo mere bliver jeg vild med tøjmærket.

Must-haves fra Mêtropes De Même

Mêtropes De Même er ikke udkommet med en kæmpestor kollektion, men til gengæld er deres kollektion præget af kvalitet og øje for detaljen. De siger selv, at deres vision er at opdatere gamle klassikere, så det bliver populært at gå med eksempelvis baseball tees igen. Og ved første øjekast må jeg blot konstatere, at det er lykkedes meget godt.

Jeg har altid synes godt om streetwear, og du har altid fundet mig med en kasket på hovedet. Det er således også derfor, at jeg vil nævne kasketten ’Odin Black’ fra Mêtropes De Même under must-haves. Det er en fed og underspillet udgave af den klassiske kasket, og det er jeg vild med. Som med resten af deres kollektion får du nedtonede farver, og små fede detaljer, som fx de særegne former i deres logo.

En anden must-have fra Mêtropes De Même, er deres baseball tee. Denne trøje har fået navnet ’Willemoes’, og det er en baseball tee med striber, der passer perfekt til at par lyse eller mørke jeans. Jeg synes den er vildt fed, og det er jeg sikker på, at du også synes.

Disclaimer