At bekæmpe dræbersnegle – som at skyde med spredehagl

At bekæmpe dræbersnegle – som at skyde med spredehagl

18. maj 2015 0 Af Steen Jensen

Mange forsøger at foretage bekæmpelse af dræbersnegle ved hjælp af forskellige giftarter, der kan købes i mange forretninger i dag og bekæmpelsen foregår individuelt fra haveejer til haveejer. Det er yderst vigtigt, at man ikke smider sit haveaffald ud i naturen men til gengæld afleverer det på en genbrugsplads, da man ellers kan være med til at sprede dræbersnegle ud i naturen, hvor de ellers ikke befandt sig før. Dræbersneglen stammer fra Sydeuropa og dernede udgør den ikke et problem, da tørke og varme er med til at holde den i skak. Desværre har vi et fugtigt klima i Danmark og det trives dræbersnegle meget godt i. Her hjemme har dræbersneglen ikke mange fjender. Dræbersnegle blev højst sandsynligvis spredt i Danmark, da handlen med planter og blomster blev mere udbredt fra planteskoler på tværs af landet og for den sags skyld på tværs i hele Europa. I den periode blev der desværre også smidt en del haveaffald ud i naturen, da man troede, at dette var harmløst og ikke til skade for den danske natur. I netop dette haveaffald befandt der sig små dræbersnegle, der efterfølgende formerede sig og spredte sig.

Ud over gift mod dræbersnegle kan man også vælge at lægge salt rundt om et område, man ikke ønsker de skal komme ind på. Dette er dog langtfra den bedste løsning. Vi ved også at pindsvin syntes om snegle og de spiser også et vis antal hvert år. Den bedste måde at komme af med dræbersnegle i haven på er, at samle dem op løbende og slå dem ihjel med sneglegift. Dog ved vi, at man i Danmark, aldrig kommer til at slippe helt for dræbersnegle.

 

Disclaimer