Arkiv: uddannelser

Gymnasieskoler laver filmprojekt

Konkurrencen mellem de gymnasiale uddannelser i Holstebro er for en kort stund lagt på hylden til fordel for et fælles filmprojekt.

Handelsgymnasiet, Holstebro Gymnasium og HF, Teknisk Gymnasium og VUC laver i fællesskab objektive informationsfilm til elever og forældre for at gøre det nemmere at træffe det rette uddannelsesvalg.

Alle uddannelserne giver adgang til videregående uddannelser, og fælles for dem er også, at der er en masse valgmuligheder og studieretninger, der kan være svære at finde rundt i.

Det er ligheder og forskelle på uddannelserne, de fem små film beskriver i dokumentarisk form.

Tirsdag d. 25. oktober kl. 15:00 er der en forpremiere for filmenes hovedpersoner, de involverede skoler og pressen på Holstebro Handelsgymnasium.