Der er gang i både vækst og visioner hos landets største Xerox Partner, X&CO, med hovedsæde i Herning.
Som led i virksomhedens vækststrategi har man pr. 1. oktober købt aktiemajoriteten i Randers-virksomheden NeoSen, der med overtagelsen skifter navn til OFFICE&CO.
Dermed skiller X&CO sin supply-del ud i et selvstændigt selskab og udvider samtidig sortimentet til nu at rumme en komplet palet af it-udstyr, kontormaskiner og kontorartikler.
Med bærbare computere og lignende it-udstyr i sortimentet får to af ejerne af X&CO, Jan Larsen og Claus Bertelsen, igen berøring med den branche, hvor de tilsammen har næsten 40 års erfaring.


